Counter-Strike: Global Offensive

Sundhed på eSport messe

Skrevet af 27. april 2018 No Comments

Martin Molkjær Mikkelse og Martin Hansen var på tur mod det Sønderjydske for at se hvad eSport messen i Sønderborg havde at byde på.

Vi kom der ned for at støtte arrangementet og se om vi kunne lærer noget nyt eller styrke vores netværk med de fine herre fra Als ESport og Sønderborg eSport.

Vi endte med både at snakke med bekendtskaber, spille lidt Counter-Strike mod nogle tilfældige på messen, vi fik snakket med Pia, Viola og Sandi fra Tæv din teenager og sidst men ikke mindst deltog vi faktisk i en workshop eller nærmere et foredrag om hvordan man kan gøre e-sportsudøvere bedre til Counter-Strike, League of Legends eller noget helt tredje, helt uden at øve spillet.

Selvom messen ikke var særlig stor, så var selve indholdet og udførslen af den rigtig god.

Nye træningsformer

Nogle af vores Counter-Strike hold vil blive udsat for nogle af de vise ord og teknikker vi fik med hjem fra workshoppen, så det bliver rigtig spændende på den mere konkurrence prægede del af vores forening.

Opstart på nyt hold

Vores snak med de tre forældre (Pia, Viola og Sandi) resulterede faktisk i at vi har fået sat lidt mere skub i vores idé om at starte noget hold op i weekenderne. Hvordan det kommer til at forløbe, tider og niveau kommer helt an på planlægning. Men vi tør godt afslører at vi starter træning op om lørdagen. Hvornår det bliver officielt kan vi ikke sige endnu. Men nu kan i gå at glæde jer.