NyhedOverwatch

Overwatch holdet lukker hos Kolding Esport

Skrevet af 17. juli 2020 No Comments

Skydespillet Overwatch har sammen med Counter-Strike: Global Offensive været det spil vi startede med hos Kolding Esport.

I marts 2017 havde vi vores første træning i Overwatch og i februar 2017 havde vi vores første træning nogensinde. Dermed har vores træner Christian Krongborg, Overwatch medlemmerne og endda medlemmernes forældres opbakning virkelig betydet en del for Kolding Esports udvikling.
På trods af at Overwatch holdet heletiden har været en lille kerne, så har holdet rummet nogle af de medlemmer der har være medlem i længst tid.

Men desværre kom meldingen i sidste sæson at Christian og hans to hjælpere ville stoppe som undervisere hos os. Vi har haft god tid til at finde nye trænere, men det har desværre været svært at nå ind til de Overwatch interesserede, der bor i Kolding. Vi må derfor se Overwatch lukke, som vi også så League of Legends lukke for to sæsoner siden, da vores gode træner der, skulle flytte til Århus.

Vi er selvfølgelig rigtig kede af at skulle komme med denne besked.

Til sidst vil jeg personligt (Formanden) komme med en lille opsang til dem der nu læser det her.

“Kolding Esport handler ikke kun om at udvikle spillere i Counter-Strike og Fortnite. Vi vil rigtig gerne have at folk henvender sig hvis der er nogle der kunne tænke sig at starte nogle hold. Så sidder der en læser og brænder for en helt anden esport, så henvend dig via vores kontaktformular på kontaktsiden.
Det kunne fx være Rocket League, Valorant, Hearthstone, World of Warcarft Arena, Rainbow Six: Siege eller lignende.” – Martin Johansen