HearthstoneNyhed

Af asken fra Overwatch opstår Hearthstone

Skrevet af 21. juli 2020 No Comments

Hos Kolding Esport har vi fået en smule henvendelser vedrørende andre esportstitler og hvorfor vi ikke tilbyder træning inden for spillene. Når vi så fortæller at det skyldes at vi ikke har nogle ansvarlige og spørger individerne direkte om de kunne tænke sig at starte noget op, så vender de fleste sig om 180 grader og går den anden vej igen.

Dette er dog ikke tilfældet med Mikkel. Da Mikkel henvendte sig til os for at repræsenterer os som Hearthstone spiller, var han samtidig klar på at lærer fra sig. Det betyder at vi med udskiftning af ildsjælen Christian får en ny ind med sin ekspertise inden for kortspillet Hearthstone.

“Vi har aldrig nogensinde sagt at Kolding Esport kun handler om Counter-Strike. Bl.a. har vi en kæmpe tilgang til vores Fortnite afdeling og vi ønsker også at kunne tilbyde esport i andre afskygninger. Men for at kunne åbne sin egen afdeling skal man til gengæld være god til sit stof.” – Siger Kolding Esports formand Martin Johansen.

Kolding Esport har derfor besluttet sig at lade Mikkel spille Hearthstone for Kolding Esport til turneringer og samtidig vil han hjælpe til hver torsdag fra 19-21 i Parkhallen på Fynsvej 49.
Da Heartstone kun er 1 mod 1, vil der ikke være så meget hold træning i selve undervisningen. Træningen vil derfor mest omhandle strategier og undervisning i metaen for den aktuelle udvidelse af spillet. Og vi vil prøve at skabe en så god holdånd mellem hvert individ, så når spillerne fx spiller turneringer, vil de heppe på hinanden.

Om Mikkel “MikkelV” Vaaben Madsen

Navn: Mikkel Vaaben Madsen

Nickname: MikkelV
Fødselsdato: 13. Januar 1998
Erfaring med Hearthstone: Jeg har erfaring med Hearthstone lige siden det blev released, dog har jeg holdt pauser fra det med store mellemrum, pga. skole og fodbold interesser. Jeg har peaked i den nuværende season med Demon Hunter i 947 legend. Ellers inden lå jeg i rank 3-1 diamond de sidste mange season indtil Demon Hunter blev released, der fitter min spillestil”

Hvorfor lige Hearthstone?

“Hearthstone er et spil der er meget taktisk og strategisk, lige siden min far lærte mig at spille skak har jeg været fascineret af at lægge strategier og taktikker. Synes især et Hearthstone game er sjovt, når man som legend spiller ved at en enkelt fejl kan koste hele gamet både for dig selv og for modstanderen. Man får virkelig brugt de grå hår og hjernen når man sidder og vurdere sine plays ellers så er spillet bare fedt i mine øjne, selvom jeg også har spillet FIFA på højt plan, for en del år siden.”

Hvad er grunden til at du lige netop valgte at samarbejde med Kolding Esport?

Mine forældre, mig selv og det meste af min familie kommer fra Kolding. Derfor lå det også bare naturligt at jeg gerne ville præsentere den by, jeg kommer fra og have en organisation bag mig. Lige pt studere jeg HF, på Kolding HF og VUC og bor i min egen lejlighed i Kolding. Derfor var det også jordnært, at det lige skulle være Kolding Esport og jeg der skulle indgå et samarbejde. Især for at møde andre E-Sports interesseret og dyrke min hobby”

“Vores mål med Mikkel er at skabe opmærksomhed omkring Hearthstone i Kolding Esport og på længere sigt Danmark, så flere LAN arrangører kan finde på at afholde konkurrencer i netop dette spil.” – Siger Kolding Esports formand Martin Johansen.