GenereltNyhed

Måneden Der Gik – Januar 2019

Skrevet af 8. februar 2019 februar 20th, 2019 No Comments

Vokseværket kan mærkes

Vi er kommet rigtigt godt i gang med det nye år og begynder virkelig at kunne mærke vokseværket. Vi er blevet flere frivillige, har fået flere medlemmer og har oprettet flere hold. Vi har fra forrige år lært, hvad der fungerer (og hvad der ikke fungerer), og vores mål er konstant at forbedre oplevelsen for spillerne, at inddrage entusiastiske trænere samt at øge kendskabet til foreningen og esport generelt. Her kan du se en række highlights, fra måneden der gik, hvor vi er kommet endnu et skridt tættere på målet:

 

Nyt main-hold CS:GO

I januar kunne vi dele nyheden om vores nye CS:GO hold på diverse sociale medier. Der blev taget godt imod drengene, og de har allerede spillet en del kampe, hvor de virkelig har vist deres A-game. For nylig vandt de blandt andet over eSpuma og Tjeam, der havde Wezx og Dfect med på holdet (begge har spillet på top 10 hold i Danmark). Drengene holder lige nu stærkt fast i 1. pladsen i AvXperten’s 1. Division turnering. Du kan læse mere om drengene her https://www.koldingesport.dk/moed-vores-nye-csgo-hold/

 

Nye trænere

I takt med at foreningen bliver mere kendt, og interessen for esport stiger, har vi fået fat i nogle dygtige nye trænere til Fortnite i Bygning 5. Vi siger velkommen til Morten Thomsen og Alexander Gammelgaard. Du kan læse mere om trænerne her (de sidste biografier er på vej) https://www.koldingesport.dk/om-kolding-e-sport/

 

Gang i flere spil i DGI ligaen

Spillerne Andreas Paaske og Noah Sørensen fra Fortnite har vist en fremragende entré i DGI’s esportliga, med 3 ud af 3 kampe vundet i deres første grupperunde nogensinde.

Vi fører gruppen

 

Arrangement med Hi-Fi Klubben

I januar fik vi også mulighed for at samarbejde med Hi-Fi klubben. Det blev til et hyggeligt arrangement, hvor der både blev spillet 1v1 turnering samt casual gaming i blandt andet CS:GO, Fortnite og Battlefield. Vi prøvede desuden at spille Assassin’s Creed Odyssey på en 4K hjemmebiograf.

 

 

Fokus på sociale medier

Vi har i løbet af årets første måned gjort meget mere ud af at dele vores hverdag og bruge nye metoder til at nå ud til flere interesserede spillere. Vi har blandt andet oprettet en Youtube kanal, så der er mulighed for at se eller gense Kolding E-sports kampe. Fremover vil der desuden blive uploadet mere fra foreningen som fx highlights eller forældre-venlige indslag. Vi streamer også kampene live på Twitch og forsøger at være mere aktive på Facebook, Instagram og Twitter.

Find os på de forskellige sociale medier her:

Facebook: https://www.facebook.com/KoldingEsportDK/
Instagram: https://www.instagram.com/koldingesport/
Twitter: https://twitter.com/KoldingEsport
Twitch: https://www.twitch.tv/koldingesport
Youtube: https://www.youtube.com/channel/UCPXnLm4L0WI7rxU8dCyAACA